Menu

Egebjerg Fodbold genåbner

image
26. februar 2021 kl. 10:27
Vi er utrolig glade for at vi fra mandag den 1. marts igen må træne udendørs fodbold. Vi skal naturligvis overholde DBUs Corona-regler og det betyder bl.a.:
  • At vi kun må træne i grupper a max. 25 personer (inkl. trænere)
  • At spillere og trænere ikke må møde op til træning med symptomer på Corona.
  • At forældre ikke må komme på træningsanlægget. Al aflevering og afhentning skal foregå på parkeringspladsen.
Trænerne er frivillige og børn er børn. Dvs. ingen trænere er interesserede i, at rende rundt og irettesætte omkring afstand, afspritning eller lignende under en hel træning. Trænerne gør alt hvad de kan for, at tilrettelægge en træning som lever op til Corona-reglerne og er så sjov, at spillerne også har lyst til at komme tilbage i næste uge.
Vi glæder os meget til, at se alle spillerne igen og opstart for de enkelte hold meldes ud til holdene af deres respektive trænere.
Læs mere om DBUs Corona-regler her
Har I spørgsmål er I naturligvis meget velkomne til, at ringe eller skrive til trænerne og ungdomsudvalget.